PELSE

INFORMATION 2018-03-19T21:58:01+00:00

Opbevaring af pels

  1. Hæng altid pelsen på en bredskuldret bøjle, aldrig på en tynd stålbøjle. Giv din pels nok plads i garderobeskabet, således at den ikke bliver trykket. Undgå bilsæder af kunststof, idet dette river hårene af din pels. Brug evt. bomuldslinned på bilsædet.
  2. Hæng aldrig pelsen i en plastikpose eller gummicoated sæk. Det forhindrer luften i at cirkulere og udtørrer dermed læderet. Brug altid bomuld eller uldposer – også på rejser.
  3. Hvis pelsen bliver våd, skal den rystes godt og hænges til tørre i et godt ventileret rum ved stuetemperatur. Hold pelsen væk fra direkte varme eller en radiator, idet dette kan udtørre både pels og læder. Når pelsen er tør, skal den rystes godt igen. De fleste pelse kan tåle både noget regn og noget sne bedre end uld og anden vinterbeklædning. Red eller børst aldrig en pels.
  4. Sæt aldrig smykker eller lignende fast i pelsen. Brug aldrig skuldertasker eller lignende i forbindelse med pelsen, idet det vil slide hårene af pelsen og give den bare pletter uden hår.
  5. Forsøg aldrig selv at behandle/beskytte pelsen med mølspray.
  6. Undgå at sprøjte parfume eller hårlak på pelsen.
  7. Opbevar altid pelsen på et tørt og køligt sted – send den gerne til www.pelsbox.dk, som er specialister i pelsopbevaring.
  8. Lad gerne pelsen blive specialrenset hos specialister i pelsrens.
  9. Få altid små huller og revner repareret omgående. Dette vil forhindre bekostelige reparationer senere.
  10. Lad ikke pelsen hænge for lyst eller i direkte sol. Lyset kan få pelshårene til at oxydere og dermed skifte farve. Og bemærk venligst, at alle pelse, ligesom vi mennesker, fælder – hvilket er normalt for denne type naturprodukter.

Opbevaring af pels

Hvad siger kunderne?

På denne side kan du læse eksempler på hvordan vi er at handle med.
Læs hvad vores kunder skriver.
(Alle udtalelser er gengivet med tilladelse).

“Det er det bedste køb jeg har gjort mig, og jeg har fået syet hætte til den og vaskebjørn på, og har anbefalet en del til dig.”

Bente-Maj Pedersen

“I hedebølgen 2006 fik jeg den 7. august en flot minkpels af min mand. Han havde, efter længere tids søgning, købt den hos Lis Brøndum. Jeg blev meget glad for den, men havde ikke rigtig brug for den før efter jul. I januar kom jeg slemt til skade med min arm. Jeg kunne ikke bruge pelsen, da den var for smal omkring håndledet. Jeg kontaktede så Lis Brøndum igen og fik lov til at bytte den, til en anden model efter eget valg. Det må siges, at være god service. At komme et halvt år senere og frit vælge en anden flot pels, som jeg er meget glad for.”

Kirsten Kristensen

“I var svære at finde i virkeligheden, da I ligger i jeres lille hyggelige baggård……………men, det er vist også det mest negative jeg kan sige om mit kendskab og køb af pelse hos jer. Det var skønt at høre og se jeres entusiasme omkring de pelse i har at byde på – og som “pels-køber”, så var det godt at opleve, at I ikke skelnede mellem de pelse i har i provision og jeres “egne” pelse. Det er jo en tryghed som kunde, at vide at man ikke bare er glemt og borte, blot fordi man har købt en pels hos jer. Vedr. udvalg, priser og kvalitet – så passede det til mit og min kones behov og det er ikke sidste gang vi kommer til at frekventere jeres lille hyggelige butik – med det store udvalg.”

Morten Mathiesen

“Købte primo 2008 en Saga minkpels (se billede til pels nr. 028) via besøg hos jeres showroom på Frederiksberg. Jeg er meget glad for pelsen, som har en flot og elegant facon – et stykke overtøj, som jeg forventer at kunne bruge i mange år på grund af det tidsløse design. Pelsen fremtræder som ny, hvilket den evt. også har været ved købet.”

Lise-Lotte Busk

“jeg er meget glad for min pels.”

Hilsen Elin

“jeg er stadig meget glad for den pels jeg købte. Med venlig hilsen”

Marianne Kofoed

“Jeg har været yderst tilfreds med at handle med Christian. Servicen har været helt i top.”

Med venlig hilsen Penna

“Jeg har købt mink hos Christian Brøndum flere gange og altid været meget tilfreds. Pels og pris passer sammen. Tak”

Dortea Berg-Jensen

“I forbindelse med ønske om køb af en minkpels fandt jeg frem til www.mink-pelse.dk. Efter inspiration på hjemmesiden fik jeg tilsendt 3 minkpelse i udvalg og valgte en. Pelsen levede fuldt op til mine forventninger og til billede og beskrivelse på hjemmesiden. Hele processen omkring frem og tilbagesendelse af pelse samt betaling forløb helt perfekt. Køb via www.mink-pelse.dk kan bestemt anbefales.”

Mvh Hanne

“Har kun oplevet stor venlighed og god service ved indkøb af to minkpelse hos Lis Brøndum, samt rimelige priser. Dejligt, at man også kan komme om lørdagen, når man har tid. I tilgift beboes salgslokalerne af den søde og rødeste lille kat!”

Med venlig hilsen Siff

“Service af højeste kvalitet, samt præcise beskrivelser på hjemmesiden medførte at købet blev en succes.”

Mvh Christian